Johannes første Brev

Kapitel 1

Det, som var fra begyndelsen, det, har vi hørt, det, har vi set med vores øjne, det beskuede vi og vores hænder rørte ved det: Livets Ord 2 – og Livet viste sig, og vi har set det og vidner om det og fortæller jer om det: Det Æoniske Liv, som var hos Faderen og viste sig for os. 3 Det, som vi har set og hørt, fortæller vi også jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vores fællesskab er virkelig med Faderen og med hans Søn, Jesus Den Salvede. 4 Og dette skriver vi, for at vores glæde kan være fuldkommen. 5 Og dette er det budskab, vi har hørt fra ham og fortæller jer: Gud er lys, og der er overhovedet intet mørke i ham. 6 Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men går i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. 7 Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han selv er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. 9 Hvis vi bekender vores synder - han er trofast og retfærdig - så han tilgiver os vores synder og renser os for al uretfærdighed. 10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans Ord er ikke i os.

Kapitel 2

Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en fortaler hos Faderen, Jesus Den Salvede, den retfærdige; 2 han er soningen for vores synder, og ikke kun for vores, men for hele kosmos’ synder. 3 Og ved dette kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. 4 Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; 5 men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Ved det forstår vi, at vi er i ham. 6 Den, der siger, at han bliver i ham, bør selv gå sådan, som han gik.

7 Elskede, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt bud, som I har haft fra begyndelsen; dette gamle bud er ordet, som I har hørt. 8 Og alligevel, jeg skriver et nyt bud til jer, som er sandt i ham og i jer: Mørket forsvinder, og det sande lys skinner allerede. 9 Hvem som helst, der siger, at han er i lyset, men hader sin bror, er stadigvæk i mørket. 10 Hvem som helst, der elsker sin bror, bliver i lyset, og i ham er der intet, at falde over. 11 Men hvem som helst, der hader sin bror, er i mørket og går i mørket, og han ved ikke, hvor han går, for mørket har blindet hans øjne. 

12 Jeg skriver til jer, børn: Jeres synder er tilgivet[a] jer på grund af hans navn. 

13 Jeg skriver til jer, fædre: I kender ham, som har været fra begyndelsen. 

Jeg skriver til jer, I unge: I har overvundet den Onde. 

14 Jeg har skrevet til jer, børn: I kender Faderen. 

Jeg har skrevet til jer, fædre: I kender ham, som har været fra begyndelsen. 

Jeg har skrevet til jer, I unge: I er stærke, Guds Ord bliver i jer, og I har overvundet den Onde. 

15 Elsk ikke kosmos og heller ikke det, som er i kosmos. Hvis nogen elsker kosmos, er Faderens kærlighed ikke i ham; 16 for alt det, som er i kosmos - kødets begær og øjnenes begær og praleri med livets ting - er ikke af Faderen, men af kosmos. 17 Og kosmos og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, forbliver til Æonen. 

18 Børn, dette er en sidste time,[b] og, ligesom I har hørt, at der kommer en Modkristus, er der nu fremtrådt mange Modkristusser; derfor ved vi, at det er en sidste time. 19 De, disse modkristusser, er udgået fra os, men de var ikke af os - for hvis de havde været af os, ville de være blevet hos os; men det er sket, for at det skulle blive klart, at ingen af dem er af os. 20 

Men I har en salvning fra den Hellige og I har alle viden. 21 Jeg skriver ikke til jer, fordi I ikke kender sandheden, men fordi I kender den og ved, at ingen løgn kommer af sandheden. 

22 Hvem er en løgner, hvis ikke den, der afviser,[c] at Jesus er den Salvede? Modkristus er den, der afviser Faderen og Sønnen. 23 Enhver, som afviser Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender[d] Sønnen, har også Faderen. 24 I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive[e] i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, vil I også blive i Sønnen og i Faderen. 25 Og det er det løfte, som han har givet os: det Æoniske[f] Liv. 

26 Dette har jeg skrevet til jer om dem, der vil føre jer på vildspor. 27 Men i jer bliver den salvning, I har fået fra ham, og I har ikke brug for, at nogen skal lære jer noget; men da hans salvning lærer jer alt – og er sand og ikke løgn – skal I også blive i ham, sådan som den har lært jer. 

28 Og nu, børn, bliv i ham, for at vi kan have frygtløshed[g], når han viser sig, og vi ikke skal stå med skam over for ham i hans nærvær. 29 Når I ved, at han er retfærdig, forstår I også, at enhver, som gør retfærdigheden, er født af ham.

Kapitel 3

Se, hvilken slags kærlighed Faderen har vist os, for at vi kan kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender Kosmos ikke os, fordi den ikke kender ham. 2 Elskede, nu er vi Guds børn, og det har endnu ikke vist sig, hvad vi skal blive til. Vi ved, at når han viser sig, skal vi blive ligesom ham, for vi skal se ham, som han er. 3 Alle, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. 

4 Alle, som gør synden, gør også lovløshed, for synd er lovløshed. 5 I ved, at han trådte frem for at fjerne[h] vores synder, og der er ikke synd i ham. 6 Alle, som bliver i ham, synder ikke; alle, som synder, har hverken set ham og eller kender ham. 

7 Små børn, lad ingen føre jer på vildspor. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. 8 Den, der gør synden, er af Bagtaleren[i], for Bagtaleren har syndet fra begyndelsen. Derfor viste Guds søn sig: for at tilintetgøre Bagtalerens gerninger. 

9 Alle, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. 10 ved det bliver det tydeligt, hvem der er Guds børn, og hvem der er Bagtalerens børn: alle, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, og heller ikke den, der ikke elsker sin bror. 

11 For dette er budskabet, I har hørt fra begyndelsen: at vi skulle elske hinanden 12 og ikke være som Kain, der var af det onde og myrdede sin bror. Og hvorfor slog han ham ihjel? Fordi hans gerninger var onde, men hans brors retfærdige. 

13 I må ikke undre jer, brødre, hvis Kosmos hader jer. 14 Vi ved, at vi er gået fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. 15 Alle, som hader sin bror, er en morder[j], og I ved, at alle mordere ikke har Evigt Liv i sig. 16 Ved det her ved vi, hvad kærligheden er: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. 17 Men skulle nogen, der har midler til at leve i dette Kosmos og ser sin bror have brug for hjælp, men lukker sit hjerte for ham – hvordan kan Guds kærlighed blive i ham? 

18 Små børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. 19 Og i det kan vi vide, at vi er af sandheden, og derfra kan vi overtale vores hjerte til at falde til ro, 20 lige meget hvad vores hjerte fordømmer os for; for Gud er større end vores hjerte og kender alt. 

21 Elskede, hvis vores hjerte ikke fordømmer os, har vi frygtløshed over for Gud, 22 og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som er behageligt for hans ansigt. 23 Og dette er hans bud, at vi skal være tro mod hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os. 24 Den, der holder hans bud, bliver i ham og han i ham. Og på grund af dette ved vi, at han bliver i os: fra Ånden, som han har givet os.

Kapitel 4

Elskede, tro ikke enhver ånd, men test, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i Kosmos. 2 Sådan her kan I kende Guds Ånd: Enhver ånd, som bekender, at Jesus er Den Salvede, kommet i kød, er af Gud; 3 men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt, skal komme, og den er allerede nu i Kosmos. 4 Børn, I er af Gud, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i Kosmos. 5 De er af Kosmos, derfor taler de ud af Kosmos, og Kosmos lytter til dem. 6 Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Ud fra dette kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.

7 Elskede, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og alle, som elsker, er født af Gud og kender Gud. 8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. 9 I dette er Guds kærlighed blevet vist iblandt os: at Gud har sendt sin eneste unikke søn til kosmos, for at vi skal leve ved ham. 10 I dette er kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som en soning for vores synder. 

11 Elskede, når Gud har elsket os sådan, skylder vi også at elske hinanden. 12 Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os. 

13 Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. 14 Vi har set og vidner om, at Faderen har sendt sin søn som frelser af   Kosmos. 15 Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han i Gud. 16 Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har i os. 

Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. 17 I det er kærligheden blevet fuldendt i os: så at vi kan have frygtløshed på dommens dag; for ligesom han er, er vi også i dette Kosmos. I kærligheden er der ingen frygt, 18 men den fuldendte kærlighed kaster frygten ud, for frygt er forbundet med straf[k], og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. 19 Vi elsker, fordi han elskede os først. 20 Hvis nogen skulle sige: »Jeg elsker Gud,« men hader sin bror, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin bror, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. 21 Og dette bud har vi fra ham: At den, der elsker Gud, også elsker sin bror.

Kapitel 5

Alle, som tror, at Jesus er den Salvede, er født af Gud. Og enhver, som elsker den, som har født ham, elsker også den, der er født af ham; 2 og i det her ved vi, at vi elsker Guds børn: når som helst vi elsker Gud og handler efter hans bud. 3 For dette er Guds kærlighed: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge. 4 For alt, hvad der er født af Gud, sejrer over Kosmos; og den sejr, som har sejret over Kosmos, er vores tro. 5 Og hvem er det, der sejrer over Kosmos, hvis ikke den, der tror, at Jesus er Guds Søn? 

6 Han er den, der kommer gennem vand og blod: Jesus den Salvede; ikke kun ved vandet, men ved vandet og blodet; og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden. 7 For der er tre, som vidner: 8 Ånden og vandet og blodet, og de tre er ét. 9 Tager vi imod menneskers vidnesbyrd, er Guds vidnesbyrd dog større; for det er Guds vidnesbyrd, at han har vidnet om sin søn. 10 Den, der tror på Guds søn, har vidnet i sig, men den, der ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner ved ikke at tro på det vidnesbyrd, som Gud har aflagt om sin søn. 11 Og dette er vidnesbyrdet: at Gud har givet os det Evige Liv, og det liv er i hans søn. 12 Den, der har Sønnen, har Livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke Livet. 

13 Disse ting har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har Evigt Liv. 14 Og dette er den frygtløshed, vi har foran ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. 15 Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om. 

16 Hvis nogen ser sin bror begå en synd, som ikke er til døden, skal han bede og på den måde give ham liv – dette gælder dem, der ikke synder til døden. Der er synd, som er til døden; det er ikke om den, jeg siger, at man skal bede. 17 Al uretfærdighed er synd, men der er synd, som ikke er til døden. 

18 Vi ved, at ingen, som er født af Gud, synder, men han, som er født af Gud, vogter på ham selv, og den Onde kan ikke røre ham. 19 Vi ved, at vi er af Gud, og at hele Kosmos hviler på den Onde. 20 Men vi ved, at Guds søn er ankommet, og at han har givet os forståelse, så vi kan kende den Sande; og vi er i den Sande, i hans søn, Jesus den Salvede. Han er den sande Gud og det Evige Liv. 

21 Børn, vogt jer for afguderne! 

[a] ἀφίημι ①ⓑ w. impers. obj. give up, emit ② to release from legal or moral obligation or consequence, cancel, remit, pardonWilliam Arndt et al., A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature (Chicago: University of Chicago Press, 2000), 156.
[b] ὥρα, time er uden bestemt artikel ἡ, derfor oversat ubestemt.
[c] ἀρνέομαι
[d] ὁμολογέω,
[e] μένω
[f] αἰώνιος LSJ alternativt: Det Evige Liv
[g] παρρησία
[h] αἴρω
[i] διάβολος  DDO92: Djævelen, men her Bagtaleren, fordi det er et navn men med dennne betydning. Alternativt: Bagvaskeren eller den der sladrereller den spreder løgne
[j] ἀνθρωποκτόνος, ου, ὁ (κτείνω ‘kill’) menneskedræber
[k] κόλᾰσις BDAG, LSJ, se: Aristoteles, Rh. 1369b (17): ”Hævn (τιμωρία)  og straf (κόλασις) er dog forskellige: Straf er for den straffedes skyld, hævn for hævnerens, for at han kan blive tilfreds. διαφέρει δὲ τιμωρία καὶ κόλασις· ἡ μὲν γὰρ κόλασις τοῦ πάσχοντος ἕνεκά ἐστιν, ἡ δὲ τιμωρία τοῦ ποιοῦντος, ἵνα ἀποπληρωθῇ.” 
Aristotle, “The ‘Art’ of Rhetoric: Greek Text,” ed. E. Capps, T. E. Page, and W. H. D. Rouse, The Loeb Classical Library (London; New York: William Heinemann; G. P. Putnam’s Sons, 1926), 112.